lørdag den 27. september 2014

Hvalpetræning efterår 2014

 Så kommer der datoer til hvalpetræning.

Der kan meldes til på mail til iben@sportygundogs.com.

Eftersom, der er begrænsede antal pladser, får i en mail tilbage hvor jeres plads på holdet bekræftes.

Viser det sig, at der er hvalpe nok til to hold - så opretter jeg et hold mere!!!!

Søndag d. 19.10 kl 13.00

Lørdag d. 1.11 kl 12.00
 
Søndag d. 9 11 kl 13.00

Søndag d. 23.11 kl 12.00

Lørdag d. 6.12 kl 9.30

Lørdag d. 13.12 kl 13.30

Træning koster 550 kr.


Vi skal træne øvelserne:
Kontakt (chek ind), sit, dæk, bliv, hjemkald, gå pænt i snor, snude og potetarget øvelser. 
Vi vil have fokus på hvilke grundelementer, der er vigtige i hvalpetræning for at få en effektiv Jagthund senere!

Træningen foregår efter "KLIK" konceptet: Kontakt - Leg- Initiativ- Kontrol.
Vi træner positivt, forstået på den måde at devisen er at Hunde gør hvad der betaler sig! Det er førerens opgave at vise hvad der betaler sig. Vi roser og belønner for al den adfærd vi gerne vil have mere af, og reagerer ikke på den adfærd vi ønsker os mindre af, f.eks. hoppe op eller trække i snoren.
Den måde at træne på giver glade og læringslystne hunde, der ønsker at byde ind med den adfærd, der kan betale sig - og som tør at gætte på hvad vi ønsker.

Det er ikke en forudsætning at man anvender en Klikker, men det vil jeg klart anbefale. 
Klikkeren gør det nemmere at få timingen i træningen helt rigtig og klikkeren lyder ens hver gang!
Derudover træner vi belønningsbaseret og bruger RIGTIG mange godbidder og også legetøj i undervisningen.
Alle hvalpe skal bære fast halsbånd eller sele, men ingen kvæl!
Medbring godbidder, der er nemme for hunden at tygge - og som ikke smuldrer samt et hundetæppe til første Træningsdag.

Hvis I har spørgsmål, så ring eller mail. Kommende mandag og tirsdag er vi ikke på mailen!

Mange Hilsner
Iben

Ingen kommentarer:

Send en kommentar